Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Christian Boysen

Jeg hedder Christian Boysen og er suppleant i skolebestyrelsen. Jeg har to børn på Øsby Skole og et barn i Øsby Børnehus, og jeg brænder for at bidrage aktivt til vores lokale fællesskab. Til daglig arbejder jeg som COO i en virksomhed, der udvikler og projektleder energiprojekter, og i min fritid bruger jeg gerne tid på løb, badminton og familien.

Jeg har valgt at engagere mig i skolebestyrelsen, fordi jeg gerne vil støtte lokalområdet og være med til at gøre en allerede god skole endnu bedre. Det betyder meget for mig, at vi både fastholder de lokale styrker og samtidig er åbne for nye tiltag, som kan inspirere og udvikle vores skoletilbud.

Mine mærkesager handler især om trivsel og om at styrke relationer og venskaber mellem Øsby og Starup. Jeg mener, at stærke fællesskaber på tværs kan gøre overgangen til udskolingen i Haderslev både tryggere og nemmere for vores børn.