
Er valgt som forældrepræsentant i skolebestyrelsen. Min søn er visiteret til center klasserækken på skolen, hvilket har motiveret mig til at arbejde for en skole, hvor alle børn – uanset forudsætninger – kan udvikle sig i et trygt og inkluderende fællesskab.
Til daglig arbejder jeg som forsker ved Tværsektorielt Forskningscenter under Region Syddanmark på Sygehus Sønderjylland, hvor jeg dokumenterer og formidler viden om patientforløb, der involverer flere sektorer samtidigt. I fritiden står jeg ofte på sidelinjen til min søns fodbold træning og kampe i Starup UIF.
Som tidligere formand for Børneinstitution Nords forældrebestyrelse og næstformand i Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi har jeg erfaret, at engagement i bestyrelsesarbejde kan skabe reelle forandringer i praksis. I arbejdet vægter jeg grundighed, ordentlighed og at beslutninger afspejler respekt for fællesskabet samt de rammer og regler, vi er en del af.