
Jeg hedder Helle Bjørn Johansen og er almindeligt medlem af skolebestyrelsen. Jeg har to børn på Øsby Skole og har derfor en naturlig interesse i skolens hverdag og udvikling. Til daglig arbejder jeg som friskolelærer på Branderup Friskole, hvor jeg har stor erfaring med undervisning, pædagogik og skolens rolle i et lokalsamfund.
I min fritid holder jeg af at løbe, være sammen med familie og venner samt at rejse og opleve både Danmark og resten af verden. Jeg engagerer mig gerne i fællesskaber og kan godt lide at gøre min indflydelse gældende, når det handler om noget, der er vigtigt for mig.
Jeg er med i skolebestyrelsen, fordi jeg brænder for, at vi også i et mindre lokalsamfund fortsat kan tilbyde en god og tryg skole med høj faglig kvalitet for alle børn. Min mærkesag er at arbejde for en stærk lokal skole, der både er attraktiv for familier i området og samtidig et attraktivt sted for dygtige medarbejdere at søge arbejde.